Chow Ciao Chow
Chow Ciao Chow er en visuel kunstner baseret i Hongkong, som deler sin tid mellem Hongkong og Berlin. Han er kendt for sine farverige og livlige sol-tema malerier, hvor han udforsker emotionelle tilstande, selvstyrkelse, glæde og sorg gennem dristig brug af akvarel og akryl.
Efter en karriere inden for modedesign var han med til at grundlægge det eksperimentelle kunstrum Mum’s Not Home i Yau Ma Tei i 2014, hvorefter han indledte sin fuldtidskarriere som kunstner. Centrale serier i hans praksis inkluderer Your Sunshine Is Crying og No More Sorrow.
Hans værker er blevet fremhævet af Sam Smith, udstillet i Hongkong, Tyskland, Sverige og USA samt skabt i samarbejde med brands som Lane Crawford, Casetify, Le Labo og COS. Hans værker findes i dag i private samlinger verden over.
Jeg tror, at solen er et symbol på glæde og positiv energi, men mange mennesker glemmer, at den også har sin ulykkelige side.
Ligesom mennesker oplever den både lykke og sorg. Jeg vil gerne bruge solen som et medie til at udtrykke følelser. Jeg er faktisk en meget glad person, og mange mennesker omkring mig kalder mig "Solskin". Til dem omkring mig, der aldrig har bemærket det: Jeres sol græder lige nu.
Om Chow Ciao Chow
Chow Ciao Chow voksede op i Hong Kong, en by med ekstremt begrænset plads, hvor alt har en tendens til at vokse opad mod himlen. Når hun maler, skaber hun gerne en fornemmelse af ekspansion, hvor motivet presser sig mod lærredets kanter — en slags “kantet” følelse, som hun oplever som fyldt med vitalitet og livskraft.
Hun mener, at solen er et symbol på glæde og positiv energi, men også at mange glemmer, at den har sin egen modsætning. Ligesom mennesker rummer den både glæde og sorg. Hun bruger solen som et medie til at udtrykke følelser.
Hun beskriver sig selv som et meget glad menneske, og mange omkring hende kalder hende “Sunshine”. Til dem omkring hende, som aldrig har bemærket det: din sol græder lige nu.
Under pandemien gennemgik hun mange personlige oplevelser, hvor hun ikke kunne vise sin sorg til de mennesker, der var omkring hende. Fra en tidlig alder blev hun også opdraget til, at sorg ikke bør udtrykkes udadtil. Derfor ønsker hun at male en sol med tårer.
De farver, hun bruger, er primært de mest grundlæggende og primære: rød, gul, blå og grøn. Hendes malestil efterligner den måde, børn tegner med farvekridt på — enkel, naiv og uskyldig. Hun ønsker at vise, at glæde i virkeligheden er meget enkel, og at vores følelser også er det; de behøver ikke at være komplicerede.
Hun siger ofte, at “solen græder”, og dens tårer nærer jorden og får solsikker til at blomstre. Disse solsikker er forbundet med andre elementer, som hver især bærer essensen af solen. Hun er meget fascineret af selve navnet “sol” og føler en dyb tilknytning til det.
Hun skildrer gerne det gensidigt afhængige og kærlige forhold mellem solen og solsikkerne. Derfor bærer hendes farvepalette en varm og blid stemning.